Fokus på børns trivsel
Børnehuset Legeland sætter opmærksomhed på børns trivsel ved hjælp af en obligatorisk trivselsvurdering i Københavns Kommune. Formålet er at skabe målrettet dialog omkring børns trivsel, men også at opfylde de politiske mål omkring tidlig opsporing på daginstitutionsområdet. Det betyder at personalet vurderer og reflekterer over børnenes trivsel i institutionen ved hjælp af et trivselsskema, der er let anvendeligt og med en struktureret metode til dialog omkring børnenes trivsel.
Trivselsvurderingen foregår ved at pædagogerne i fællesskab vurderer det enkelte barns trivsel ved hjælp af trivselsskemaet med fokus på bl.a. barnets grundstemning, sociale relationer, motorik og sprog.
Trivselsundersøgelsen udføres to gange årligt hhv. om foråret og efteråret. Det er barnets kontaktpersonen som har ansvar for at udarbejde handleplan hvis personalet er bekymret for at barn og sikre samarbejdet med forældrene, så ingen børn bliver overset og falder igennem.