Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Børnehuset Legeland får børnene 90–100 % økologisk sund og nærende mad hele dagen. Vi har et anretterkøkken, hvilket betyder, at maden bliver leveret fra et nærliggende køkken, og vores køkkenansvarlige anretter den her i huset. 

Vi serverer morgenmad, formiddagssnack, frokost og eftermiddagssnack hver dag. Menuen varierer i løbet af ugen og indeholder blandt andet suppe, grød, en varm ret, fisk og rugbrød.

Morgenmaden består af havregrød, mos og frugt i vuggestuen, mens børnene i børnehaven får skorper og knækbrød, som de selv kan smøre.

Hos os har vi 100% nul sukkerpolitik. Det betyder at alle vores måltider serveres uden sukker - det gælder også ved fødselsdage. Hvis jeres barn skal dele noget ud, anbefaler vi altid, at I tager kontakt til barnets gruppepersonale først.

Dagens hjælper, madmod og selvhjulpenhed

I børnehaven har dagens hjælper ansvar for borddækning og for at sætte maden på bordene. I vuggestuen arbejder vi med selvhjulpenhed, hvor personalet understøtter børnene under måltidet. Vores pædagogiske medarbejdere deltager aktivt ved bordet, taler maden op og hjælper med at skabe madmod hos børnene.